Aktuel lokal tid i Manila

Dagslys året rundt i Manila

Vidste du det?

31. december 1844 skete ikke i Filippinerne

Jeepneyer udgør omkring 2 % af de registrerede køretøjer i Metro Manila. Ifølge byens egen trafikmyndighed tegner de sig for 2,3 % af den daglige trafik, mod 43,75 % for privatbiler.

De står for omkring 40 % af alle motoriserede ture i Filippinerne – omkring 40 millioner personture om dagen.

Alene i Metro Manila viste en undersøgelse, at det daglige antal jeepneypassagerer var tæt på 9 millioner mennesker. En JICA-undersøgelse viste, at jeepneyer tegnede sig for 39 % af al offentlig transport i hovedstadsregionen, eller 6,8 millioner ture. Basisprisen er omkring femten amerikanske cents.

Der er omkring 200.000 jeepneyer i Filippinerne, med et sted mellem 42.000 og 55.000 i Metro Manila, afhængigt af om man tæller registrerede koncessioner eller alle køretøjer i drift. Hver kan tage omkring tyve passagerer.

Regnestykket er værd at dvæle ved. To procent af køretøjerne. To procent af trafikken. Fyrre procent af turene.

Årsagen er, at de fleste mennesker ikke har noget alternativ: kun omkring 12 % af indbyggerne i Metro Manila ejer en privat bil. Trængslen i hovedstaden er blevet anslået til at koste landet omkring 67 millioner USD om dagen – over 24 milliarder USD om året, omkring 7 % af det daværende BNP – og de køretøjer, der får skylden for det, er stort set ikke dem, der transporterer folk.

Uret: Manila har tradition for at justere systemet frem for virkeligheden.

Ingen blev født i Filippinerne den 31. december 1844. Ingen døde, ingen giftede sig, intet blev registreret, og ingen sol stod op. Datoen blev fjernet fra kalenderen ved dekret.

Årsagen går tilbage til Magellan. Da han sejlede mod vest rundt om i verden, mistede hans ekspedition et par minutter om dagen – fordi de sejlede med solen, sluttede hver dag lidt senere, end den gjorde for de mennesker, de havde efterladt i Europa. Da de nåede Filippinerne, lå deres kalender en dag efter asiaternes, der regnede deres datoer fra vest, og ingen rettede den.

Fordi kolonien blev administreret på tværs af Stillehavet fra det spanske Amerika, beholdt den simpelthen datoen fra den vestlige halvkugle. Så i 323 år var Filippinerne en dag bagefter sine egne naboer. Mens det var søndag i Manila, var det mandag i Batavia – det nuværende Jakarta – et par dages sejlads væk.

Fejlen var kendt i århundreder. Ingen fik taget sig sammen til at rette den.

Så blev Mexico uafhængigt i 1821, handelen mellem Manila og Acapulco ebbede ud, og handlen med Kina og resten af Asien blev det, der betød noget. At være en dag forskudt i forhold til sine handelspartnere holdt op med at være en kuriositet og blev et problem.

Den 16. august 1844 dekreterede generalguvernør Narciso Clavería y Zaldúa med samtykke fra ærkebiskoppen af Manila, at tirsdag den 31. december 1844 skulle udgå. Mandag den 30. december 1844 blev fulgt direkte af onsdag den 1. januar 1845.

Det er værd at bemærke, hvordan dette adskiller sig fra Rom.

Da pave Gregor fjernede ti dage i 1582, korrigerede han en ophobet afvigelse, og reformen var omhyggeligt udformet, så ugedagene forblev urørte – torsdag blev stadig efterfulgt af fredag. Ingen mistede en søndag.

Manila lavede noget helt andet. Byen korrigerede ikke en afvigelse; den trådte over den internationale datolinje. Så Filippinerne sprang en dato og en ugedag over: der var ingen tirsdag i den uge.

Selve datolinjen er aldrig blevet fastlagt ved international aftale; selv den internationale meridiankonference i 1884 lod den være udefineret. På det tidspunkt havde Manila været på den rigtige side af den i fyrre år, efter at have nået dertil først, alene og uden at spørge nogen.