Aktuel lokal tid i Tokyo

Dagslys året rundt i Tokyo

Vidste du det?

I Japan var 2019 to forskellige år

Japan har et sted mellem 2,6 og 5 millioner automater, alt efter hvem der tæller og hvornår. Japan Vending System Manufacturers Association satte tallet til omkring 2,6 millioner i december 2024; ældre estimater fra branchens højdepunkt når over 4 millioner.

Afhængigt af optællingen giver det omtrent én automat for hver 25 til 50 personer – blandt de højeste tætheder på Jorden. Alene drikkevareautomaterne tæller over to millioner.

USA har et sammenligneligt antal, spredt over et land, der er femogtyve gange større med næsten tre gange så mange indbyggere.

Maskinerne er ikke gemt inde i butikker. De står udendørs, uden opsyn, på offentlige fortove, på togstationer, ved bjergstier, inde i helligdomsområder og ved siden af rismarker midt i ingenting – oplyst hele natten, fulde af kontanter og varer, i årtier ad gangen. Branchens egen forklaring er bramfri: Hærværk er en afrundingsfejl.

De fleste sælger varme og kolde drikke fra samme maskine på samme tid, mærket あったか～い i rødt og つめた～い i blåt.

Og herkomsten er bedre, end den behøver at være. Japans første salgsautomat blev patenteret i 1888 af Tawaraya Kōshichi, i det nuværende Shimonoseki. Den solgte tobak, og mekanismen blev tilpasset fra karakuri – traditionelle japanske urværksautomater.

Automaterne stammer fra optrækkelige dukker.

Uret: hvilket er et rimeligt sted at starte i et land, der kører to kalendere på én gang og forventer, at alle følger med.

Japan kører to kalendere side om side. Der er seireki (西暦), den gregorianske kalender, der bruges alle andre steder. Og der er wareki (和暦), som tæller år efter kejserens regeringstid.

Hver æra har et navn – et gengō (元号) – valgt af kabinettet efter råd fra et panel af lærde. Når en ny kejser tiltræder, ændres æraen, og årstallet nulstilles til 1. Det første år kaldes ikke år 1, men gannen (元年), "oprindelsesår".

Den nuværende æra er Reiwa (令和), officielt oversat af Japans udenrigsministerium som "smuk harmoni." Den begyndte den 1. maj 2019, da kejser Naruhito tiltrådte – dagen efter at kejser Akihito abdicerede, den første japanske kejserlige abdikation i omkring to hundrede år.

Det er den 248. æra efter den mest fuldstændige optælling, eller den 232., hvis man udelader Nordhoffets æraer.

Så det gregorianske år 2026 er Reiwa 8 (令和8年). Regnestykket er: vestligt år minus 2018.

Her er konsekvensen, der overrasker folk.

En æra slutter, når en regeringstid slutter, hvilket kan ske på enhver dag i enhver måned. Det venter ikke til januar.

Så det vestlige år 2019 var i Japan to år. Fra 1. januar til 30. april var det Heisei 31. Fra 1. maj til 31. december var det Reiwa 1. Et dokument dateret i det pågældende år er korrekt under begge navne, afhængigt af hvilken side af 30. april det falder.

Systemet er ikke ceremonielt. Det fremgår af skatteskemaer, opholdsattester, kørekort, offentlige budgetter og juridiske papirer. Trykte formularer forkorter ofte æraen til et enkelt romersk bogstav – R for Reiwa, H for Heisei, S for Shōwa, T for Taishō, M for Meiji – så en dato på et japansk kørekort kan lyde R8.5.7, hvilket betyder 7. maj 2026.

Der er endnu et lag nedenunder, sjældent brugt: kōki (皇紀), den kejserlige kalender, som tæller fra den legendariske grundlæggelse af Japan i 660 f.Kr. Efter den beregning er 2026 året 2686.

Og selve uret? Japan kører på UTC+9, beregnet til 135. meridian. Tokyo ligger ved næsten 140° øst – hvilket betyder, at Tokyo er en af de få byer i denne serie, hvis ur går omkring nitten minutter bagefter sin egen sol.