Midnat er ikke et oplagt svar. Det er et valg, og i det meste af menneskehedens historie var det ikke det mest populære.
En dag skal starte et sted, og der er kun tre kandidater: når solen står op, når den går ned eller på et vilkårligt tidspunkt i mørket, når ingen ser på. Hver af de tre har været en officiel national standard, og to af dem er det stadig.
CAIRO — hvor 24 timers døgnet blev opfundet.
Egyptiske astronomer inddelte himlen i 36 stjernegrupper kaldet dekaner og brugte dem som natteur. Tolv var synlige over en hel nat, så natten fik tolv timer - og dagen fik tolv til at matche.
Det er der, 24-timers døgnet kommer fra, og det er aldrig blevet revideret. Det samme system producerede en 365-dages civil kalender uden nogen skuddag overhovedet; da Ptolemæus III foreslog at tilføje en i 238 f.Kr., nægtede præsterne. Kalenderen drev derefter baglæns gennem årstiderne i 1.460 år, før den vendte tilbage til hvor den startede.
→ Kairo
ISTANBUL — hvor dagen begyndte ved solnedgang, indtil 1926.
Under det osmanniske alaturka-system var klokken tolv det øjeblik, hvor solen gik ned. Hvilket betyder, at øjeblikket flyttede sig hver eneste dag, og hvert ur i landet skulle rettes med få dages mellemrum, hele året, for altid.
Det job kunne ikke centraliseres. Det krævede muvakkithanes - tidtagningslokaler knyttet til moskeer - bemandet af specialister, der beregnede og justerede løbende, så byen forblev nogenlunde i overensstemmelse med sig selv.
Lov 697, vedtaget i Ankara den 26. december 1925, afskaffede den fra 1. januar 1926. Muvakkithanes blev først formelt lukket i 1952.
NAIROBI — hvor dagen stadig begynder ved solopgang.
Swahili-tid tæller fra daggry. Syv om morgenen efter international beregning er saa moja — time et. Forskydningen er præcis seks timer, og dagen og natten kører som to separate 12-timers cyklusser.
Det er i daglig brug i Kenya, Tanzania og Uganda. Flersprogede østafrikanere skifter systemer afhængigt af hvilket sprog de taler.
Det virker, fordi Nairobi ligger ved 1,3° syd, hvor solopgangen næsten ikke bevæger sig hele året.
→ Nairobi
ADDIS ABABA — det samme princip plus et andet år.
Etiopien begynder også sin dag ved daggry: seks om morgenen internationalt er kl. tolv i Etiopien. Sideløbende med det løber den en kalender på tretten måneder - tolv af tredive dage plus en kort trettendedel kaldet Pagumē - som i øjeblikket er syv til otte år efter den gregorianske.
Strukturen af denne kalender er den gamle egyptiske civile kalender, arvet gennem den koptiske kirke. Den ramme, Cairo byggede for fem tusind år siden, kører stadig her.
PRAG — uret, der nægter at vælge.
Orloj har kørt på væggen i Prags gamle rådhus siden 1410. Det viser samtidigt:
- gammel bøhmisk tid, hvor dagen begynder ved solnedgang - samme princip som osmannisk Istanbul
- Babylonsk tid, hvor dagen begynder ved solopgang, og dagslyset er opdelt i tolv uanset længde - samme princip som Nairobi og Addis Abeba
- Centraleuropæisk tid — faste timer, regnet fra midnat
- Siderisk tid — målt mod stjernerne i stedet for solen
En urskive. Fire svar på spørgsmålet om, hvornår en dag starter. Det hele kører på én gang. Alt sammen korrekt.
Alle andre steder i denne serie skændtes en by om disse systemer og valgte et. Prag byggede en maskine, der viser dem alle og overlod beslutningen til den, der kiggede.
→ Prag