Aktuel lokal tid i Prag

Dagslys året rundt i Prag

Vidste du det?

Prag byggede et ur, der nægter at vælge, hvad tiden betyder

Tjekkiet har ligget nummer ét i verden i ølforbrug pr. indbygger hvert eneste år siden 1993. Landet blev grundlagt i 1993.

Tallet svinger afhængigt af året, og af hvem der tæller – de seneste skøn ligger et sted mellem omkring 121 og 150 liter pr. person om året, hvilket svarer til noget i retning af 240 til 300 halvlitersglas årligt for hver mand, kvinde og barn i landet. Det har været faldende i to årtier, og Tjekkiet ligger stadig sikkert på førstepladsen. Kun Østrig og Tyskland er nogensinde kommet tæt på, og ingen af dem har overhalet landet.

Prag kan også med en vis ret hævde at have skabt situationen. Pilsneren – den lyse, gyldne lagerøl, der i dag udgør langt størstedelen af al øl, der drikkes i verden – blev opfundet i 1842 i Plzeň, omkring firs kilometer væk.

Samtidig har byen i seks hundrede år drevet Orloj, et ur, der viser fire forskellige slags tid, i et land, der har været nummer ét på én bestemt global rangliste hvert eneste år, det har eksisteret.

Orloj har gået på sydmuren af Prags Gamle Rådhus siden 1410; det blev bygget af urmageren Mikuláš fra Kadaň sammen med astronomen Jan Šindel. Det er det ældste astronomiske ur i verden, der stadig er i drift, og det meste af jernet inde i det er originalt.

Hver time åbner to luger. De tolv apostle passerer forbi to og to. Figurer, der forestiller Døden, Forfængeligheden og Grådigheden, bevæger sig ved siden af dem. En gylden hane galer, en klokke ringer, og det hele er overstået på omkring femogfyrre sekunder. Folk har samlet sig på pladsen til det i mere end to hundrede år.

Men det er ikke forestillingen, der er det bemærkelsesværdige. Det er urskiverne.

Uret: Orloj viser samtidig fire helt forskellige systemer til måling af dagen.

Gammel bøhmisk tid, hvor dagen begynder ved solnedgang. Det er samme princip, som det osmanniske Istanbul brugte – gurubi-tid – og som blev afskaffet ved lov i 1926.

Babylonsk tid, hvor dagen begynder ved solopgang og dagens lyse timer er delt i tolv, uanset hvor lang dagen faktisk er, så en time i juni er længere end en time i december. Swahilitiden i Nairobi og det etiopiske ur i Addis Abeba begynder også dagen ved solopgang, men med timer af fast længde.

Centraleuropæisk tid, vist med en viser formet som en sol. Det moderne system: faste timer, regnet fra midnat.

Stjernetid (siderisk tid), målt efter stjernerne i stedet for solen, og en anelse kortere end et soldøgn.

Plus solens og månens position i dyrekredsen, månens fase og en kalenderskive, der markerer årets dag og helgenernes festdage, der engang bestemte, hvornår middelalderens markeder blev holdt.

Én urskive, fire svar på spørgsmålet om, hvornår en dag starter, som alle går på én gang, og som alle er korrekte.

Andre steder i denne serie skændtes byer om disse systemer og valgte et. Istanbul valgte midnat og vedtog en lov. Nairobi holdt fast i solopgangen. Prag byggede simpelthen en maskine, der viser dem alle og lader seeren bestemme.

Det var tæt på, at uret ikke havde overlevet. I maj 1945, under Prag-oprøret, blev Det Gamle Rådhus beskudt, og uret brændte; mange figurer og kalenderskiven blev ødelagt. Det stod stille i tre år, indtil Vojtěch Sucharda genopbyggede mekanismen og skar nye apostle.

Prag ligger ved 14,4° øst på centraleuropæisk tid, som er beregnet til 15. meridian. Byens ur ligger kun et par minutter fra sin egen sol – et af de mest præcist placerede steder på hele dette website.

Byen, der byggede et monument over ideen om, at tid er et spørgsmål om fortolkning, holder tilfældigvis, på væggen lige ved siden af, næsten perfekt tid.