Nogle lande er brede nok til, at solen står op med timers mellemrum i deres to ender. Hver af dem har skullet beslutte, om uret skulle følge himlen eller staten. De besluttede ikke alle på samme måde.
Beijing — Kina er omkring 5.000 kilometer bredt og spænder over fem geografiske tidszoner fra omkring 73° til 135° øst. Fra 1918 kørte Republikken Kina præcis fem: Kunlun ved UTC+5:30, Sinkiang–Tibet ved UTC+6, Kansu–Shensi ved UTC+7, Chungyuan ved UTC+8 og Kungshan ved UTC+8:30. I 1949 blev alle fem afskaffet, og landet blev sat på ét ur: Beijing-tid, UTC+8. Effekten er mest synlig i det fjerne vest, hvor midvintersolen i Kashgar først kommer op omkring ti om morgenen ved det officielle ur. I praksis er et andet, uofficielt klokkeslæt - Xinjiang eller Ürümqi Time, to timer efter Beijing - meget brugt i det daglige liv der, og den internationale tidszonedatabase indeholder en indgang til det.
Delhi — Indien traf det samme valg af samme angivne grund: national samhørighed. Indian Standard Time blev fastsat den 1. september 1947 til UTC+5:30, beregnet ud fra en enkelt meridian ved 82°30′ øst. Geografisk ville Indien have tre zoner; det er bredere end det sammenhængende USA, som har fire. Solen står op omkring halvfems minutter tidligere ved Indiens østlige kant end ved dens vestlige, og i Assam kan solnedgangen ankomme omkring halv fem om eftermiddagen, mens arbejdsdagen fortsætter. Assams tehaver har stille og roligt kørt en time foran landet på uofficiel Tea Garden Time siden den britiske æra, og gør det stadig.
Moskva — Rusland gik den anden vej og beholdt elleve tidszoner, mere end noget andet land. Men det centraliserede på en anden måde: I det meste af det sidste århundrede blev sovjetiske og russiske jernbanekøreplaner offentliggjort i Moskva-tid på tværs af hele nettet, så en passager, der boardede i det fjerne østen, læste en afgangstid uden forhold til solen uden for vinduet.
Melbourne — Australien er modeksemplet, og det er lærerigt. Fordi sommertid er et statsanliggende snarere end et føderalt, bliver Australiens tre officielle tidszoner fem i seks måneder af året, inklusive to separate halvtimes forskydninger. Ingen har designet dette. Hver jurisdiktion besvarede spørgsmålet separat, og det er den form, svarene lavede. Det strækker sig endda ned til enkelte byer: Broken Hill i New South Wales holder sydaustralsk tid.
Kuala Lumpur - Malaysia stod over for en mindre version af det samme problem, en halv times søm, der løber mellem Peninsular og East Malaysia, og lukkede den i de sidste tredive minutter af 1981.
Mellem dem fremsætter disse fem argumentet så klart, som det kan fremføres. Et ur kan være nøjagtigt, eller det kan deles. Over et stort nok land kan det ikke være begge dele - og hver regering, der har stået over for det valg, har valgt at dele.