Aktuel lokal tid i Delhi

Dagslys året rundt i Delhi

Vidste du det?

Indien styrer et kontinent efter ét ur, og alle ved, at det ikke passer

Delhi Metros tog kører omkring 140.000 kilometer hver dag.

Jorden er omkring 40.000 km rundt. Så nettet kører, hvad der svarer til tre en halv gang jorden rundt – dagligt, fordelt på 4.508 togafgange med 343 tog og 2.368 vogne på 374 kilometer bane og 271 stationer.

I 2025 havde den 2,36 milliarder passagerrejser – i gennemsnit 6,46 millioner mennesker om dagen. Rekorden for én dag, sat den 8. august 2025, var 8.187.674 passagerer. Togene kører med to minutters mellemrum, nogle af linjerne er førerløse, og DMRC oplyser en punktlighed på omkring 99,9 %.

Intet af dette fandtes før 2002. Den første strækning åbnede den 24. december det år.

Delhis andet tal er mindre flatterende og forklarer, hvorfor metroen var nødvendig. Byen har omkring 11,4 millioner indregistrerede motorkøretøjer – omkring to tredjedele af dem tohjulede – hvilket er mere end Greater Mumbai, Chennai og Kolkata tilsammen.

Uret: to minutters mellemrum med 99,9 % punktlighed er et system, der er fuldstændig afhængigt af, at alle er enige om, hvad klokken er. Det gør Delhi til et interessant sted at drive et sådant.

Indisk standardtid er UTC+5:30 og beregnes ud fra én længdegrad, 82°30′ øst – en meridian, der går gennem klokketårnet i Mirzapur i Uttar Pradesh. Den blev landets officielle tid den 1. september 1947, to uger efter uafhængigheden, og afløste kolonitidens kludetæppe af Bombay-, Calcutta- og Madras-tid.

Et ur til alle, som et spørgsmål om national samhørighed.

Problemet er kortet. Indien er omkring 2.900 kilometer bredt fra vest til øst. Ud fra middelsoltiden ville landet have tre tidszoner. Det kontinentale USA, som er bredere, har fire.

Følgen er, at solen står op i Dong, den østligste landsby, næsten to timer før den står op i det yderste vestlige Gujarat. I Assam kan solen i november og december gå ned omkring halv fem om eftermiddagen, mens den officielle arbejdsdag fortsætter. Om sommeren er solen oppe der før klokken fire om morgenen, og ingen skal i gang med noget som helst i flere timer.

Så det nordøstlige Indien indførte i al stilhed sin egen tidszone uden at spørge nogen.

Tea Garden Time – chai bagan-tid – blev indført af britiske teselskaber i Assam for at få flere arbejdstimer i dagslys ud af dagen. Den ligger en time foran IST. Den er fuldstændig uofficiel, den findes ikke i nogen international tidszonedatabase, og den bruges stadig dagligt på teplantagerne. Arbejderne står op, arbejder og sover efter et ur, som landet ikke anerkender.

Diskussionen er aldrig forstummet. Medlemmer af begge kamre i parlamentet har mindst seksten gange siden 2002 spurgt regeringen, om Indien vil indføre to tidszoner.

I januar 2014 erklærede delstaten Assam simpelthen, at den ville stille urene en time frem til bagan-tid. Det havde ingen juridisk virkning – tid er et føderalt anliggende – og der skete intet.

Så blandede Indiens egen officielle tidsholder sig. CSIR National Physical Laboratory offentliggjorde en undersøgelse i Current Science, som konkluderede, at to zoner er teknisk mulige, med en smal grænselinje ved grænsen mellem Vestbengalen og Assam. En tidligere undersøgelse fra National Institute of Advanced Studies (NIAS) anslog, at det at stille indisk tid en halv time frem kunne spare omkring 2,7 milliarder kilowatttimer elektricitet om året.

Modargumentet har altid været det samme: Indian Railways kører omkring 13.000 tog om dagen efter ét ur, og ingen vil være den, der deler det op.

Så Indien beholder én tidszone – valgt for enhedens skyld, bevaret af logistiske grunde – og et par millioner mennesker i tehaverne fortsætter med at leve en time foran deres eget land.