Vidste du det?
I halvtreds år stod to ure over for hinanden på hver sin side af en plads i Bombay – 38 minutter fra hinanden
Indtil 1955 havde Bombay sin egen tid. Bombay Time lå 38 minutter og 50 sekunder efter Indian Standard Time, og hvilket ur man brugte, sagde noget om, hvem man var.
Kampen startede tidligt. Et første forsøg på at påtvinge byen en enkelt tid mislykkedes i 1870. I 1881 beordrede guvernøren, Sir James Fergusson, alle regeringskontorer at gå over til jernbanetid og opfordrede offentligheden til at følge trop. Byen var ikke imponeret – et rygte ville vide, at guvernørens pludselige begejstring for standardisering havde ret meget at gøre med, at han to gange var kommet for sent til toget. Regeringen blev tvunget til at genindføre den lokale tid i 1883.
Samme år brugte senatet ved Bombay University et helt møde på at diskutere, hvilken tid universitetets nye 280 fod (85 meter) høje klokketårn skulle vise. Et medlems argument var simpelthen, at uret og tårnet tilhørte Bombay, så de skulle vise Bombays tid.
Så i 1905–06 indførte vicekongen, Lord Curzon, Indian Standard Time i hele landet. Dette var den samme Curzon, som lige havde opdelt Bengalen, og i Bombay blev det at nægte hans ur en måde at afvise ham på. Offentlige klokketårne blev bombarderet med sten. Kontorfolk og fabriksarbejdere strejkede. Et andragende mod IST blev underskrevet med den begrundelse, at det var i strid med principperne for moderne videnskab.
Ved Jacob Sassoon-spinderiet samledes mere end 2.000 arbejdere og ødelagde tidtagerens kontor, fordi den nye tid betød, at arbejdet begyndte før daggry. Spinderiet gav efter og lod dem begynde kl. 6.00 Bombay-tid – 6.39 standardtid – hvilket vil sige ved solopgang.
Uret: og så levede byen simpelthen med begge tider i halvtreds år.
Aviserne trykte dagens liste over arrangementer med "BT" eller "ST" ud for hver post, så man vidste, hvilken tid – og hvilken politik – arrangementet hørte til. Uret, der kronede Victoria Terminus, viste Standard Time. Lige over for, på den anden side af pladsen, viste bystyrets (Municipal Corporation) ure Bombay Time. De to stod over for hinanden, otteogtredive minutter fra hinanden, i et halvt århundrede.
Madras Time blev udfaset. Calcutta-tiden varede indtil 1948. Bombay holdt ud indtil 1955 – og selv bagefter blev parsernes ildtempler ved med at bruge den til ritualer, og mumbaierne blev ved med at sige, at de "kørte på Bombay Time", når de kom for sent.
Kilder
- bombaywiki (CAMP), *Bombay Time* (præcis 38 minutter og 50 sekunder; Victoria Terminus og City Hall ure mod hinanden)
- Atlas Obscura, *The Long History of 'Bombay Time' and Resistance to Colonial Rule* (1870 og 1881 forsøg; Rajabai-tårnkontrovers; 2.000+ arbejdere på Jacob Sassoon Factory)
- Shekhar Krishnan, *Bombay Time: Clock Work in the Colonial City, 1870–1955*
- Live History India, *When Setting the Clock Divided the Subcontinent* (BT/ST-skilte i aviser; Jim Masselos-citat; Calcutta 1948, Bombay 1955)
- Oxford ORA, *The Politics of Time in Colonial Bombay* (rygtet om, at Fergusson var kommet for sent til toget; tilbagetoget i 1883)