Vancouver

Vidste du det?

Byen, der sagde nej til vejen

I 1960'erne skulle Vancouver få en motorvej. Otte baner, hævet over jorden, med indkørsel til centrum fra øst, lige gennem Strathcona, Gastown og Chinatown, før den drejede langs havnefronten. Det var tidens typiske nordamerikanske plan. Alle byer gjorde det.

Vancouvers indbyggere – mange af dem de mennesker, hvis kvarterer var planlagt til nedrivning – kæmpede imod og vandt. I 1972 var et nyt byråd på plads, og motorvejen var død. I dag er Vancouver den eneste store nordamerikanske by uden motorvej, der løber ind i eller gennem dens centrum.

Det eneste fysiske bevis på, at planen nogensinde har eksisteret, er to viadukter nær False Creek, bygget før projektet kollapsede, og som nu fører selvsikkert fra ingensteds til ingensteds.

Det, der erstattede motorvejen, var en hel filosofi om bybygning, som planlæggere andre steder nu uden ironi kalder Vancouverism. En by, der er så engageret i ikke at blive kørt igennem, at den jævnligt bliver kåret som et af de mest beboelige steder på Jorden. Trafikken er stadig forfærdelig. Ingen har nogensinde ladet som om andet.

Uret: Vancouver ligger på 49° nord, og den udsigt har sin pris. Årets længste dag varer omkring 16 timer og 15 minutter. Den korteste varer omkring 8 timer og 10 minutter. Det er et udsving på otte timer mellem juni og december – de samme gader, de samme koordinater, der fungerer som to forskellige planeter med seks måneders mellemrum.

Hvilket gør det lidt latterligt, at Vancouver stadig stiller urene to gange om året. British Columbia har allerede vedtaget en lov om at holde op. Provinsen venter på, at den amerikanske vestkyst går forrest, for en provins kan ikke fornuftigt opgive sommertid, mens Seattle stadig gør det. Så Vancouver venter – i mørket, klokken kvart over fire om eftermiddagen.

Dagslys året rundt i Vancouver