Aktuel lokal tid i Athen

Dagslys året rundt i Athen

Vidste du det?

Athen ejer en 2.000 år gammel computer, som ingen lagde mærke til i et år

Grækenland har omkring 120 millioner oliventræer.

Befolkningen er omkring 10,4 millioner. Det svarer til elleve eller tolv træer pr. græker. Omkring 450.000 familier er afhængige af olivenolie som primær eller sekundær indtægtskilde. Olivenolie tegner sig for omkring 9 % af værdien af hele landets landbrugsproduktion, 2–3 % af den samlede eksport og 20 % af fødevareeksporten.

Nu til statistikken, som alle gentager, og det er her, det bliver interessant.

Man læser igen og igen, at grækerne spiser mere olivenolie pr. person end nogen andre på Jorden – som regel angivet til 20 liter om året, nogle gange 24. Mere end fem amerikanske gallons hver. Det er et vidunderligt tal, og det står overalt.

Det Internationale Olivenråd, som er det organ, der faktisk måler det, satte i sin statistik fra marts 2025 det græske forbrug pr. indbygger til 9,3 kg. Europa-Kommissionen anslog det til 17,9 kg helt tilbage i 2011/12. Et græsk fagmedie om olivenolie anslår lidt over syv liter for høståret 2025–26 – to liter mindre end to år tidligere – og skriver ligeud, at grækerne måske ikke længere bruger mere olivenolie pr. person end nogen andre, hvad end de gjorde tidligere.

Så den ærlige version er: Grækenland ligger stadig nummer ét eller tæt på, tallet falder hurtigt, og det tal, der florerer, er omtrent to til tre gange det, der måles i dag.

Til sammenligning bruger amerikanerne omkring en liter om året. Selv det nedjusterede græske tal er syv gange så meget.

Athen er ikke en by, der har travlt med at nå frem til et endeligt tal.

I 1900 var svampedykkere fra øen Symi på vej til Nordafrika, da en storm tvang dem til at søge ly ud for Antikythera, en klippeø mellem Kreta og Peloponnes. De gik ned for at se sig omkring og fandt et skibsvrag fra romertiden på omkring 45 meters dybde, fyldt med bronze- og marmorstatuer.

Den græske regering organiserede en bjærgning. I løbet af det næste år blev der hentet spektakulære ting op – Antikythera-ynglingen, Filosoffens hoved, amforaer, smykker, glas – og det hele kom til Det Nationale Arkæologiske Museum i Athen.

Der blev også fundet en tæret klump bronze på størrelse med en stor bog. Ingen så nærmere på den. Den lå i et hjørne af museet.

Den 17. maj 1902 bemærkede arkæologen Valerios Stais, at klumpen var tørret ud og flækket, og at der var et tandhjul inde i den.

Antikythera-mekanismen blev bygget omkring 150–100 f.Kr. Den er en håndsvinget regnemaskine i bronze og verdens ældste kendte analoge computer. Den fulgte solen og månen, gengav Månens uregelmæssige bevægelse ved hjælp af et excentrisk tandhjul og en stift, forudsagde sol- og måneformørkelser ud fra saroscyklussen, fulgte den 19-årige metoniske kalender, viste positionerne for de fem planeter, man kendte i antikken, og talte ned gennem den fireårige cyklus af panhellenske lege, heriblandt De Olympiske Lege.

Kun omkring en tredjedel af den er bevaret, nu i 82 fragmenter, heriblandt 30 tærede tandhjul. Det største tandhjul havde 223 tænder, hver enkelt filet til i hånden.

Intet af sammenlignelig mekanisk kompleksitet ville dukke op noget sted på Jorden i omkring 1.400 år.

Og der var en ting mere indeni. Da man i 2005 CT-scannede den i høj opløsning, afslørede scanningerne tusindvis af bittesmå græske tegn indgraveret mellem tandhjulene – en brugsanvisning, skrevet i bronzen, ulæst i to tusind år.

Uret: du bruger i øjeblikket en enhed, der fortæller dig tiden i byer rundt om i verden, følger solopgang og solnedgang og følger månens fase.

Det gjorde den også. Den var lavet af bronze, den passede i en trækasse, man drejede den med et håndtag, og den gik ned med et handelsskib for to tusind år siden og blev liggende på havbunden, indtil nogle svampedykkere blev fanget i dårligt vejr.