Aktuel lokal tid i Yangon

Dagslys året rundt i Yangon

Vidste du det?

Yangon havde en tidskugle, før byen havde en tidszone

Shwedagon-pagoden tæller alt.

Kronen øverst på stupaen bærer efter sædvanlig beregning 5.448 diamanter, 2.317 rubiner, safirer og andre sten, og omkring 1.065 gyldne klokker, afsluttet med en enkelt diamant på 72 eller 76 karat på spidsen. Den nederste stupa siges at være belagt med 8.688 massive guldbarrer og den øvre med yderligere 13.153. Over tyve tusinde barrer, individuelt opregnet.

Der er præcis ét tal, ingen kender.

Ingen ved, hvor meget guld der er på Shwedagon. Publicerede skøn spænder fra omkring seks tons til tres. Lonely Planet siger syvogtyve. Årsagen til spredningen er, at guldet ikke er en overflade, der lægges på én gang og måles. Det doneres – det kommer løbende, som bladguld, fra enkeltpersoner, og det har det gjort siden det femtende århundrede, hvor dronning Shinsawbu gav sin egen kropsvægt i guld til at blive hamret ud til plader. Hendes svigersøn tilbød derefter fire gange sin egen vægt og sin kones.

Folk donerer stadig. Der er nu en lille guldmølle inden for pagodens område til at forarbejde det, fordi bladguldet forvitrer, og overfladen skal laves om hvert fjerde eller femte år.

Et monument, hvor hver diamant er blevet talt, og guldet ikke kan tælles, i en by, der engang lod en kugle falde kl. 12, så skibene kunne stille deres ure på sekundet.

Før der var Myanmar Standard Time, var der Rangoon Mean Time – GMT+6:24:40, den gennemsnitlige soltid ved selve Rangoons meridian. Den første bekræftede registrering af, at den var i brug, dateres til 1892.

Et år senere, den 1. oktober 1893, åbnede byen et tidskugleobservatorium.

Hvis det lyder bekendt, er det ingen tilfældighed. Det er den samme anordning, der falder dagligt i Greenwich (klokken 13), og som Western Union installerede på Manhattan i 1877. En kugle blev hejst og faldt kl. 12 lokal middeltid, så skibene i havnen kunne indstille deres kronometre og beregne længdegraden til søs.

Rangoon var en havn. Havne havde brug for offentlig tid. Løsningen var den samme overalt, fra London til Manhattan til Irrawaddy-floden.

1. juli 1905: Burma gik over til Burma Standard Time på UTC+6:30, beregnet ud fra meridianen 97°30′ øst – omkring fem minutter og tyve sekunder foran den gamle Rangoon-middeltid. Årsagen var den samme, som indførte standardtid alle andre steder: jernbaner og telegrafer havde brug for én fælles tid.

Derefter, fra 1. maj 1942 til 2. maj 1945, blev landet under den japanske besættelse sat på Japan Standard Time – det samme, der skete med Singapore i de samme år.

Efter uafhængigheden i 1948 blev tidszonen bevaret. Myanmar har aldrig haft sommertid, i nogen form, nogensinde.

Uret: og det viser sig, at beslutningen fra 1905 var meget godt truffet.

UTC+6:30 er beregnet til 97°30′ øst. Yangon ligger omkring 96°10′ øst. Byens ur går cirka fem minutter foran sin egen sol – en af de tætteste overensstemmelser i hele denne serie.

Myanmar strækker sig over en betydelig øst-vestlig afstand og kunne have rundet af til UTC+6 eller UTC+7. Med UTC+6 ville Yangons ur have gået omkring 25 minutter efter solen, med UTC+7 omkring 35 minutter foran. Den koloniale administration valgte den halve time imellem, og landet har beholdt den gennem besættelse, uafhængighed og alt siden.

Kuglen holdt op med at falde for længe siden. Tallet, den kalibrerede, er der stadig.