Aktuel lokal tid i Jerusalem

Dagslys året rundt i Jerusalem

Vidste du det?

En by, hvor hver bygning skal bære den samme sten

I 1918 udstedte Ronald Storrs – dengang britisk militærguvernør i Jerusalem – en vedtægt, der krævede, at bygninger i byen skulle beklædes med lokal kalksten. Det var en del af en masterplan udarbejdet af Sir William McLean, dengang byingeniør i Alexandria, med input fra Arts and Crafts-arkitekten C. R. Ashbee.

Reglen overlevede den administration, der indførte den. Den er blevet videreført af alle senere myndigheder og står stadig i den kommunale lovgivning i dag.

Materialet er en gruppe lyse kalksten og dolomitter, brudt i Judæabjergene og dannet i sen kridttid. Den typiske variant er meleke, en hvid kalksten, der lader sig hugge rent i store blokke og har været brugt siden oldtiden – Grædemuren er bygget af den. Når den lave sol rammer de cremefarvede og lyserøde facader, får hele byen det gyldne skær, der ligger bag udtrykket Jerusalem of Gold.

Forordningen er blevet ændret gentagne gange. Bekendtgørelsen fra 1936 krævede, at ydervægge skulle bygges af sten. Masterplanen fra 1944 krævede kun, at ydervægge, søjler og enhver mur ud mod en vej skulle beklædes med tilhuggede, firkantede natursten – hvilket reducerede stenen fra bærende konstruktion til beklædning, hovedsagelig fordi armeret beton var blevet billigt og tilgængeligt.

Reglen håndhæves stadig. Israels Nationalbibliotek, der stod færdigt i 2023 efter tegninger af Herzog & de Meuron, er beklædt med stenen. I 2000 var der omkring 650 stenhuggerier i drift på Vestbredden, som leverede lyserød, sandfarvet, gylden og råhvid sten.

I løbet af et århundrede, på tværs af flere administrationsskifter, har én regel om, hvordan en bygnings yderside skal se ud, holdt stand.

Uret: Spørgsmålet om, hvornår urene stilles om, har været mindre stabilt.

Israel og de palæstinensiske områder bruger begge UTC+2 om vinteren og UTC+3 om sommeren under forskellige navne – Israel Standard Time og Israel Daylight Time på den ene side, østeuropæisk tid og østeuropæisk sommertid på den anden side.

Datoerne har ofte været forskellige.

Indtil 2013 vendte Israel tilbage til normaltid lørdag aften før Yom Kippur, så fasten – der bestemmes af mørkets frembrud – både begyndte og sluttede en time tidligere. Fordi den hebraiske kalender er en lunisolar kalender, kan Yom Kippur falde alt fra midten af september til midten af oktober, og derfor vendte Israel nogle gange tilbage til normaltid op til seks uger før de fleste andre lande. Datoen blev et tilbagevendende emne for koalitionsforhandlinger. I 2013 fastsatte Knesset perioden fra fredagen før den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober, tæt på de europæiske datoer.

De palæstinensiske områder fastsætter selv deres datoer. I 2021 sluttede sommertiden der den 29. oktober, to dage før Israel. I 2023 udsatte Palæstina sommertiden til efter ramadanen, så de to lå en time fra hinanden i omkring fem uger. Og i 2011 havde Vestbredden og Gaza forskellig tid, efter at myndighederne i Ramallah havde stillet urene om efter ramadanen, mens myndighederne i Gaza ikke fulgte med.

En by, hvor loven i over hundrede år har været entydig om, hvad hver enkelt mur skal være lavet af, og hvor svaret på, hvad klokken er, nogle gange har været afhængigt af, hvilket kontor der har udstedt opslaget.