Vidste du det?
Beirut tæller sine egne ødelæggelser i et ordsprog, ikke en optegnelse
Der er et libanesisk ordsprog, der siger, at Beirut er blevet ødelagt syv gange og genopbygget syv gange, og at den vil blive ødelagt en ottende gang og genopbygget en ottende gang.
Det er værd at være præcis om, hvad det tal er. Det er folklore, ikke en historisk tælling. Arkæologer og opslagsværker, der gentager det, betegner det som sådan – et ordsprog om en by, ikke en optælling. Ingen har nogensinde fremlagt listen.
Det, der er dokumenteret, er ældre og mærkeligere. Beiruts historie går mere end 5.000 år tilbage. Navnet kommer fra den kanaanæiske be'erot, »brønde« – grundvandet under byen, som indbyggerne stadig henter vand fra. Den første skriftlige omtale er fra 1300-tallet f.Kr., i Amarna-brevene skrevet med kileskrift, hvor en hersker over Biruta skrev til faraoen i Egypten.
Udgravninger i centrum har fundet lag på lag af fønikisk, hellenistisk, romersk, byzantinsk, arabisk, korsfarer- og osmannisk by. En udgravning i 1994 fastslog, at en moderne gade, Souk Tawile, stadig løber langs en gammel græsk og romersk linje.
Under romerne, som Berytus, havde byen den første juraskole i den kendte historie. I sin storhedstid overgik den skolerne i Konstantinopel, Athen og Rom, og dens professorer var med til at udarbejde Justinians lovbog. Beirut var kendt som lovgivningens moder.
Uret: det er værd at have i tankerne, når man hører, hvad der skete den 26. marts 2023, da Libanon vågnede i to tidszoner på én gang.
Libanon stiller normalt urene frem den sidste søndag i marts sammen med Europa. Torsdag den 23. marts meddelte den midlertidige premierminister Najib Mikati, at ændringen ville blive udskudt til 20. april – efter ramadanen – så de fastende kunne bryde fasten omkring kl. 18.00 i stedet for kl. 19.00.
Den maronitiske kirke, landets største kristne institution, sagde, at den ikke var blevet hørt og ville stille sine ure frem alligevel. Kristne skoler og organisationer fulgte efter. Det samme gjorde nyhedskanalerne LBCI og MTV. Muslimske institutioner holdt sig stort set på vintertid.
I omkring tre dage havde et land, der er 88 kilometer bredt på det bredeste sted, to forskellige klokkeslæt. Folk måtte få arbejde og skole til at gå op på tværs af begge. Søgemaskiner gav forskellige svar for tiden i Libanon. Middle East Airlines holdt sine ure på vintertid, men rykkede hver afgang en time frem for at holde sig på linje med internationale tidsplaner.
Den 27. marts omgjorde regeringen beslutningen. Mikati sagde, at hans hensigt havde været at lette det for de fastende »uden at skade nogen andre libanesiske grupper«, og at nogle havde givet beslutningen »en dimension, jeg aldrig havde forestillet mig«.
Byen, der lærte den antikke verden, hvordan man udformer love, oplevede en halv uge, hvor et dekret om uret simpelthen blev afvist af halvdelen af landet.
Kilder
- Archaeology Magazine og National Geographic (karakteriserer "syv fald" som folklore/legende)
- Old Beirut/Britannica (5.000 års historie; *be'erot* etymologi; Amarna-brevene fra 1300-tallet f.Kr.; fønikiske til osmanniske lag; Souk Tawile-udgravning i 1994)
- LGIC (den romerske juraskole i Berytus; bidrag til Codex Justinianus; "Mother of Legislation")
- AP/Gulf News og Click2Houston (land 88 km på tværs på det bredeste sted; opdeling af institutioner)
- Al Jazeera (maronitkirken afviser beslutningen; LBCI og MTV; lækket video og Berris anmodning)
- CNN (kabinettets skridt tilbage den 27. marts; Mikatis udtalelser)
- CNBC/Reuters (Middle East Airlines fremrykker flyvetider)