| BY | LOKAL TID | Forskel | Snart |
|---|---|---|---|
| London Storbritannien | 01:00 | −2 t | Bliver −1 t den 25. okt. |
| Berlin Tyskland | 02:00 | −1 t | Bliver ±0 t den 25. okt. |
| Dubai De Forenede Arabiske Emirater | 04:00 | +1 t | Bliver +2 t den 25. okt. |
| Tokyo Japan | 09:00 | +6 t | Bliver +7 t den 25. okt. |
| Sydney Australien | 10:00 | +7 t | Bliver +8 t den 4. okt. |
| New York USA | 20:00ons. | −7 t | Bliver −6 t den 24. okt. |
| Los Angeles USA | 17:00ons. | −10 t | Bliver −9 t den 24. okt. |
Haifa i Israel bruger UTC+3. Urene stilles frem hvert forår og tilbage hvert efterår: UTC+2 om vinteren, UTC+3 om sommeren. Næste omstilling: 25. okt. Tidsforskellen mellem Haifa og New York er 7 timer. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med New York i omkring 2 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 16:00–18:00 i Haifa svarer til 09:00–11:00 i New York. Tidsforskellen mellem Haifa og London er 2 timer. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med London i omkring 7 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 11:00–18:00 i Haifa svarer til 09:00–16:00 i London. Tidsforskellen mellem Haifa og Tokyo er 6 timer. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med Tokyo i omkring 3 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 09:00–12:00 i Haifa svarer til 15:00–18:00 i Tokyo. Samme tidszone bruges også af byer som Athen, Kairo, Beirut. Med disse tidsforskelle i baghovedet er det lettere at planlægge opkald og rejser til og fra Haifa.
Haifa (Israel) har omkring 290 t indbyggere. I dag er der omkring 11,9 timers dagslys: solopgang kl. 06:33, solnedgang kl. 18:26. Urene stilles frem hvert forår og tilbage hvert efterår: UTC+2 om vinteren, UTC+3 om sommeren. Næste omstilling: 25. okt. Den ligger på den nordlige halvkugle, omtrent 33° nord for ækvator. Der er højrekørsel.
Flag
Israel
Hovedstad
Jerusalem
Kontinent
Asien
Tidszone
UTC+3 · Asia/Jerusalem
Koordinater
32,79°N, 34,99°Ø
Valuta
ILS (₪)
Landekode
+972
Kørselsside
Højre
Halvkugle
Nordlige
Sprog
hebraisk, arabisk
Målesystem
Metersystemet
Vidste du det?
Bahá'í-terrasserne klatrer op ad Karmelbjerget i nitten niveauer over omkring en kilometer, med en én kilometer lang trappe gennem midten. De stod færdige i 2001 og er på UNESCO's verdensarvsliste.
Uret: I Haifa gælder israelsk tid, og byen er en af de få israelske byer, hvor busserne længe har kørt også på sabbatten. Byen har også landets eneste underjordiske kabelbane.
Haifa ligger på 35.0° Ø. Tidszonen UTC+2 tager udgangspunkt i meridianen 30° Ø. Forskellen på 5.0° betyder, at uret går omkring 20 minutter efter solen: solmiddag falder omkring 11:40 i stedet for kl. 12. I sommertiden stilles uret 60 minutter frem; forskellen vokser til 40 minutter, og solmiddag rykker til 12:40.
Den længste dag i 2026 er 22. juni med 14 t 19 min dagslys. Den korteste er 22. december med 9 t 59 min. Forskellen er 4 t 20 min. På denne breddegrad kan årstiderne ses på uret, men aldrig dramatisk.
Den tidligste solopgang og den seneste solnedgang falder ikke på den længste dag. I Haifa står solen tidligst op den 13. juni kl. 05:31, mens den seneste solnedgang først kommer den 1. juli kl. 19:52. Tidsækvationen adskiller dem: Jordens elliptiske bane og aksehældning flytter solmiddag nogle minutter frem og tilbage i løbet af året.
Himlen forbliver lys et stykke tid efter solnedgang. I Haifa varer det borgerlige tusmørke omkring 25 minutter ved jævndøgn.
Alle værdier i dette afsnit er beregnet ud fra byens breddegrad, længdegrad og IANA-tidszone med NOAA's solalgoritmer (Spencer, 1971), med en nøjagtighed på omkring ±2 bueminutter under 65° bredde.
Den officielle tidszone i Haifa (Israel) er Asia/Jerusalem; forskellen til UTC er i øjeblikket UTC+3.
Haifa har anslået 290 t indbyggere. Byen ligger ved koordinaterne 32.79°N, 34.99°E.
Haifa har 14 t 19 min dagslys på den længste dag og 9 t 59 min på den korteste, i gennemsnit 12 t 11 min om dagen hen over året.
Solmiddag i Haifa falder omkring 11:40 i normaltid UTC+2, fordi byen ligger 5.0° fra den meridian, tidszonen bygger på.
Haver på nitten terrasser: Bahá'í-terrasserne klatrer op ad Karmelbjerget i nitten niveauer over omkring en kilometer, med en én kilometer lang trappe gennem midten. De stod færdige i 2001 og er på UNESCO's verdensarvsliste.