Aktuel lokal tid i Rom

Dagslys året rundt i Rom

Vidste du det?

Rom slettede ti dage, og Europa skændtes om det i 341 år

Hver dag smider turister omkring 3.000 euro i mønter i Trevi-fontænen.

Over et år bliver det til omkring 1,4 til 1,6 millioner euro. I 2022 talte velgørenhedsorganisationen Caritas Roma 1,4 millioner euro op af vandet; 2023 var rekordår.

Med et gennemsnit på måske tredive cent pr. mønt svarer 3.000 euro om dagen til cirka ti tusinde mønter, kastet med hånden over venstre skulder hver eneste dag i en by, der modtager omkring 21 millioner turister om året.

De bliver samlet med børstestænger og en sugeslange, mens politiet står i nærheden, for ifølge en kommunal forordning bliver en mønt kommunens ejendom i det øjeblik, den rammer vandet – og så er det tyveri at fiske en op. Anholdelser er rutine. En mand fortalte journalister, at det havde været hans erhverv i årevis at samle dem.

Siden 2001 er pengene gået til Caritas Roma, som bruger dem til at drive en fødevarebank og et suppekøkken og til at hjælpe familier i vanskeligheder. Det beløber sig til omkring 15 % af velgørenhedsorganisationens årlige budget, og takket være frivillige, der tæller mønterne, går kun omkring 6 % til omkostninger ved sorteringen.

Mønterne kommer i alle valutaer på Jorden – euro, dollar, pund – og bliver sorteret og vekslet. Blandt dem har Caritas rapporteret at have fundet briller, religiøse medaljer og et sæt tandproteser.

Uret: Alt dette er en meget romersk ordning, for det her er en by med tradition for at fortælle alle andre, hvad de skal tælle.

Den 24. februar 1582 udstedte pave Gregor XIII en pavebulle kaldet Inter gravissimas – »blandt de alvorligste sager«. Den julianske kalender havde siden Julius Cæsar i al stilhed overvurderet årets længde med omkring elleve minutter, og elleve minutter om året, lagt sammen siden kirkemødet i Nikæa i 325, havde flyttet forårsjævndøgn ti dage fra sin plads. Påsken var ved at glide.

Rettelsen var kontant. I de lande, der straks indførte den, blev torsdag den 4. oktober 1582 efterfulgt af fredag den 15. oktober 1582. Den 5. til den 14. skete simpelthen ikke. Ti datoer blev fjernet fra menneskets historie ved dekret.

En detalje er stille og roligt genial: ugedagenes rækkefølge blev ikke rørt. Torsdag blev stadig efterfulgt af fredag. Kun datoerne sprang. Ingen mistede en søndag.

Så brugte Europa de næste tre et halvt århundreder på at være uenige.

Katolske stater skiftede med det samme – Kirkestaten, Spanien, Portugal, Polen-Litauen. Frankrig fulgte efter i december. Protestantiske og ortodokse lande afviste en kalender udstedt af en pave. Storbritannien holdt stand indtil 1752, og da var fejlen vokset til elleve dage, så onsdag den 2. september blev efterfulgt af torsdag den 14. september. Rusland ventede til 1918. Grækenland til 1923 – 341 år efter Rom.

I århundreder skiftede datoen, når man krydsede en grænse. I 1627 landede engelske styrker på Île de Ré den 12. juli, og franskmændene ventede på dem den 22. juli. Samme dag. Begge sider var enige om, at det var en torsdag.

Og Sverige forsøgte, storslået nok, at indfase ændringen gradvist ved at springe alle skuddage over i fyrre år. Landet sprang 1700 over, glemte det så i 1704 og glemte det igen i 1708 – hvilket efterlod Sverige en dag foran den julianske kalender og ti dage efter den gregorianske, alene i verden med sin egen kalender.

Du læser dette efter Gregors kalender. Det gør næsten alle andre også. Reformens egentlige bedrift var ikke de ti dage – det var skudårsreglen: deleligt med fire, undtagen hele århundreder, medmindre årstallet er deleligt med fire hundrede. Derfor var 1900 ikke et skudår, men 2000 var.

Den regel kører nu lydløst inde i hver telefon, hver server og hvert ur på Jorden, også dette. En pavelig løsning fra 1500-tallet på påskedatoen regner stadig løs i din lomme.