Aktuel lokal tid i Chathamøerne

Dagslys året rundt i Chathamøerne

Vidste du det?

Seks hundrede mennesker opfandt en tidszone, og parlamentet legaliserede den 29 år senere

I 1980 var der kun fem chathamfluesnappere (Chatham Island black robin) tilbage i live i hele verden.

Ikke fem hundrede. Fem. Alle på Little Mangere Island, en femten hektar stor klippeø omgivet af stejle klinter. Blandt dem var præcis én ynglende hun, der blev ringmærket og siden kendt som Old Blue. Arten havde ingen anden fremtid.

Det havde været verdens sjældneste fugl i nogen tid. Naturforvaltningens folk talte omkring tredive i 1968. I 1976 var der syv, og Don Mertons hold fra New Zealand Wildlife Service flyttede dem til den større Mangere Island – de klatrede ned ad klippevægge med fuglene i hænderne – hvor over 100.000 træer var blevet plantet for at skabe levesteder. To mere døde alligevel.

Det, der reddede arten, var en teknik. Æg blev taget fra reden og lagt ud til pleje hos chathamtomtitter (Chatham Island tomtit), som opfostrede ungerne, og det fik fluesnapperhunnen til at lægge æg igen. Holdet skubbede også æg tilbage ind midt i rederne, fordi nogle hunner havde for vane at lægge dem på kanten, hvor de rullede ud.

Old Blue blev tretten eller fjorten år – ekstraordinært for en fluesnapper – og forsvandt i 1983 eller 1984.

Der er nu næsten 400 chathamfluesnappere, og hver eneste af dem nedstammer fra hende. I 2022 blev arten nedklassificeret fra truet til sårbar.

Chatham-øerne har altså omkring 600 menneskelige indbyggere og næsten 400 fugle, der eksisterer takket være én hun, der døde i begyndelsen af 1980'erne. Det er et sted, hvor meget små tal har for vane at holde stand – og det er i øvrigt også sådan, øerne fik deres tidszone.

Cirka 800 kilometer øst for New Zealands sydø, omtrent langs den 176. meridian vest, ligger Chatham-øerne. Fast befolkning: omkring 600.

De har deres egen tidszone.

Chatham Standard Time er UTC+12:45 – 45 minutter foran New Zealands hovedøer. Om sommeren bliver den UTC+13:45. Det er en af kun tre tidsforskelle på Jorden, der ender på :45; de andre er Nepal med UTC+5:45 og en uofficiel zone omkring Eucla i Australien.

Historien er det bedste. Standard Time Act 1945 satte New Zealands ure til UTC+12. Chatham-øerne stillede simpelthen deres ure femogfyrre minutter foran og fortsatte, som de plejede. Der var intet retsgrundlag for det. Det var bare sådan, øerne gjorde.

Parlamentet fulgte trop i 1974, da tidsloven (Time Act) formelt anerkendte den tidsforskel, der allerede havde været i daglig brug i næsten tre årtier.

Seks hundrede mennesker opfandt en tidszone ved at blive enige indbyrdes, og landet ratificerede den bagefter.

Uret: de 45 minutter følger ikke solen. UTC+12:45 svarer til en meridian ved 168°45′ vest. Chatham-øerne ligger på omkring 176°30′ vest, så øernes ure går omkring en halv time foran deres egen sol – almindelig UTC+12 ville have ramt tættere, omkring et kvarter efter den.

Selv omstillingen af urene følger de skæve minutter. Sommertiden på Chatham-øerne begynder den sidste søndag i september kl. 2.45 om natten og slutter den første søndag i april kl. 3.45 om natten. Øerne runder aldrig noget.

Og på grund af deres beliggenhed er Chatham-øerne blandt de første beboede steder på Jorden, der ser hver ny solopgang – de konkurrerer om den titel med Kiribati, Tonga og siden 2011 Samoa.

Seks hundrede mennesker, femogfyrre minutter og en fast plads forrest i verdens døgn.