| BY | LOKAL TID | Forskel | Snart |
|---|---|---|---|
| London Storbritannien | 01:00tors. | +4 t | Bliver +3 t den 25. okt. |
| Berlin Tyskland | 02:00tors. | +5 t | Bliver +4 t den 25. okt. |
| Dubai De Forenede Arabiske Emirater | 04:00tors. | +7 t | |
| Tokyo Japan | 09:00tors. | +12 t | |
| Sydney Australien | 10:00tors. | +13 t | Bliver +14 t den 4. okt. |
| New York USA | 20:00 | −1 t | Bliver −2 t den 1. nov. |
| Los Angeles USA | 17:00 | −4 t | Bliver −5 t den 1. nov. |
Porto Alegre i Brasilien bruger UTC−3. Denne tidszone ligger fast på UTC−3 året rundt – der er ingen sommertid. Tidsforskellen mellem Porto Alegre og New York er 1 time. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med New York i omkring 8 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 10:00–18:00 i Porto Alegre svarer til 09:00–17:00 i New York. Tidsforskellen mellem Porto Alegre og London er 4 timer. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med London i omkring 5 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 09:00–14:00 i Porto Alegre svarer til 13:00–18:00 i London. Tidsforskellen mellem Porto Alegre og Tokyo er 12 timer. Normal arbejdstid overlapper slet ikke med Tokyo, så møder kræver et tidligt eller sent tidspunkt på den ene side. Samme tidszone bruges også af byer som Buenos Aires, São Paulo, Rio de Janeiro. Med disse tidsforskelle i baghovedet er det lettere at planlægge opkald og rejser til og fra Porto Alegre.
Porto Alegre (Brasilien) har omkring 4,3 mio. indbyggere. I dag er der omkring 12,3 timers dagslys: solopgang kl. 06:04, solnedgang kl. 18:25. Denne tidszone ligger fast på UTC−3 året rundt – der er ingen sommertid. Den ligger på den sydlige halvkugle, omtrent 30° syd for ækvator. Der er højrekørsel.
Flag
Brasilien
Hovedstad
Brasília
Kontinent
Sydamerika
Tidszone
UTC−3 · America/Sao_Paulo
Koordinater
30,03°S, 51,23°V
Valuta
BRL (R$)
Landekode
+55
Kørselsside
Højre
Halvkugle
Sydlige
Sprog
portugisisk
Målesystem
Metersystemet
Vidste du det?
Porto Alegre indførte deltagende budgettering i 1989, så indbyggerne kunne stemme direkte om, hvordan en del af kommunens anlægsbudget skulle bruges. Modellen er siden blevet indført af tusindvis af byer verden over.
Uret: I Porto Alegre gælder UTC−3. Byen ligger på 30° syd, langt nok mod syd til rigtige årstider – med lejlighedsvis frost i juli, som det meste af Brasilien aldrig oplever.
Porto Alegre ligger på 51.2° V. Tidszonen UTC−3 tager udgangspunkt i meridianen 45° V. Forskellen på 6.2° betyder, at uret går omkring 25 minutter foran solen: solmiddag falder omkring 12:25 i stedet for kl. 12. Zonen bruger UTC−3 hele året – her er ingen sommertid.
Den længste dag i 2026 er 22. december med 14 t 5 min dagslys. Den korteste er 22. juni med 10 t 12 min. Forskellen er 3 t 52 min. På denne breddegrad kan årstiderne ses på uret, men aldrig dramatisk.
Den tidligste solopgang og den seneste solnedgang falder ikke på den længste dag. I Porto Alegre står solen tidligst op den 4. december kl. 05:17, mens den seneste solnedgang først kommer den 10. januar kl. 19:30. Tidsækvationen adskiller dem: Jordens elliptiske bane og aksehældning flytter solmiddag nogle minutter frem og tilbage i løbet af året.
Himlen forbliver lys et stykke tid efter solnedgang. I Porto Alegre varer det borgerlige tusmørke omkring 24 minutter ved jævndøgn.
Alle værdier i dette afsnit er beregnet ud fra byens breddegrad, længdegrad og IANA-tidszone med NOAA's solalgoritmer (Spencer, 1971), med en nøjagtighed på omkring ±2 bueminutter under 65° bredde.
Den officielle tidszone i Porto Alegre (Brasilien) er America/Sao_Paulo; forskellen til UTC er i øjeblikket UTC−3.
Porto Alegre har anslået 4,3 mio. indbyggere. Byen ligger ved koordinaterne 30.03°S, 51.23°W.
Porto Alegre har 14 t 5 min dagslys på den længste dag og 10 t 12 min på den korteste, i gennemsnit 12 t 6 min om dagen hen over året.
Solmiddag i Porto Alegre falder omkring 12:25 i normaltid UTC−3, fordi byen ligger 6.2° fra den meridian, tidszonen bygger på.
Hvor deltagende budgettering startede: Porto Alegre indførte deltagende budgettering i 1989, så indbyggerne kunne stemme direkte om, hvordan en del af kommunens anlægsbudget skulle bruges. Modellen er siden blevet indført af tusindvis af byer verden over.