| BY | LOKAL TID | Forskel | Snart |
|---|---|---|---|
| London Storbritannien | 01:00 | +1 t | Bliver ±0 t den 25. okt. |
| Berlin Tyskland | 02:00 | +2 t | Bliver +1 t den 25. okt. |
| Dubai De Forenede Arabiske Emirater | 04:00 | +4 t | |
| Tokyo Japan | 09:00 | +9 t | |
| Sydney Australien | 10:00 | +10 t | Bliver +11 t den 4. okt. |
| New York USA | 20:00ons. | −4 t | Bliver −5 t den 1. nov. |
| Los Angeles USA | 17:00ons. | −7 t | Bliver −8 t den 1. nov. |
Samme tidszone som din placering.
Chefchaouen i Marokko bruger UTC+0. Denne tidszone ligger fast på UTC+0 året rundt – der er ingen sommertid. Tidsforskellen mellem Chefchaouen og New York er 4 timer. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med New York i omkring 5 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 13:00–18:00 i Chefchaouen svarer til 09:00–14:00 i New York. Tidsforskellen mellem Chefchaouen og London er 1 time. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med London i omkring 8 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 09:00–17:00 i Chefchaouen svarer til 10:00–18:00 i London. Tidsforskellen mellem Chefchaouen og Tokyo er 9 timer. Normal arbejdstid overlapper slet ikke med Tokyo, så møder kræver et tidligt eller sent tidspunkt på den ene side. Samme tidszone bruges også af byer som Reykjavik, Casablanca, Accra. Med disse tidsforskelle i baghovedet er det lettere at planlægge opkald og rejser til og fra Chefchaouen.
Chefchaouen (Marokko) har omkring 45 t indbyggere. I dag er der omkring 11,9 timers dagslys: solopgang kl. 06:15, solnedgang kl. 18:07. Denne tidszone ligger fast på UTC+0 året rundt – der er ingen sommertid. Den ligger på den nordlige halvkugle, omtrent 35° nord for ækvator. Der er højrekørsel.
Flag
Marokko
Hovedstad
Rabat
Kontinent
Afrika
Tidszone
GMT · Africa/Casablanca
Koordinater
35,17°N, 5,27°V
Valuta
MAD (د.م.)
Landekode
+212
Kørselsside
Højre
Halvkugle
Nordlige
Sprog
arabisk, berbisk
Målesystem
Metersystemet
Vidste du det?
Chefchaouens medina er kalket med blå kalk – forklaringerne spænder fra jødiske flygtninge i 1930'erne over at holde myg væk til at holde murene kølige. Uanset hvordan det begyndte, maler byen sig nu jævnligt på ny af rent kommercielle grunde.
Uret: Chefchaouen følger GMT (UTC+0), som Marokko vendte tilbage til året rundt i september 2026, og byen ligger i Rifbjergene i omkring 600 meters højde, køligt nok til en rigtig vinter.
Chefchaouen ligger på 5.3° V. Tidszonen UTC+0 tager udgangspunkt i nulmeridianen (0°). Forskellen på 5.3° betyder, at uret går omkring 21 minutter foran solen: solmiddag falder omkring 12:21 i stedet for kl. 12. Zonen bruger UTC+0 hele året – her er ingen sommertid.
Den længste dag i 2026 er 22. juni med 14 t 32 min dagslys. Den korteste er 22. december med 9 t 47 min. Forskellen er 4 t 45 min. Det er det breddebælte, hvor forskellen mellem sommer- og vinteraftener er tydeligst.
Den tidligste solopgang og den seneste solnedgang falder ikke på den længste dag. I Chefchaouen står solen tidligst op den 13. juni kl. 06:06, mens den seneste solnedgang først kommer den 30. juni kl. 20:39. Tidsækvationen adskiller dem: Jordens elliptiske bane og aksehældning flytter solmiddag nogle minutter frem og tilbage i løbet af året.
Himlen forbliver lys et stykke tid efter solnedgang. I Chefchaouen varer det borgerlige tusmørke omkring 25 minutter ved jævndøgn, og op til 30 minutter ved solhverv.
Alle værdier i dette afsnit er beregnet ud fra byens breddegrad, længdegrad og IANA-tidszone med NOAA's solalgoritmer (Spencer, 1971), med en nøjagtighed på omkring ±2 bueminutter under 65° bredde.
Den officielle tidszone i Chefchaouen (Marokko) er Africa/Casablanca; forskellen til UTC er i øjeblikket UTC+0.
Chefchaouen har anslået 45 t indbyggere. Byen ligger ved koordinaterne 35.17°N, 5.27°W.
Chefchaouen har 14 t 32 min dagslys på den længste dag og 9 t 47 min på den korteste, i gennemsnit 12 t 11 min om dagen hen over året.
Solmiddag i Chefchaouen falder omkring 12:21 i normaltid UTC+0, fordi byen ligger 5.3° fra den meridian, tidszonen bygger på.
En by malet blå: Chefchaouens medina er kalket med blå kalk – forklaringerne spænder fra jødiske flygtninge i 1930'erne over at holde myg væk til at holde murene kølige.