| BY | LOKAL TID | Forskel | Snart |
|---|---|---|---|
| London Storbritannien | 01:00 | +1 t | Bliver ±0 t den 25. okt. |
| Berlin Tyskland | 02:00 | +2 t | Bliver +1 t den 25. okt. |
| Dubai De Forenede Arabiske Emirater | 04:00 | +4 t | |
| Tokyo Japan | 09:00 | +9 t | |
| Sydney Australien | 10:00 | +10 t | Bliver +11 t den 4. okt. |
| New York USA | 20:00ons. | −4 t | Bliver −5 t den 1. nov. |
| Los Angeles USA | 17:00ons. | −7 t | Bliver −8 t den 1. nov. |
Samme tidszone som din placering.
Abidjan i Elfenbenskysten bruger UTC+0. Denne tidszone ligger fast på UTC+0 året rundt – der er ingen sommertid. Tidsforskellen mellem Abidjan og New York er 4 timer. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med New York i omkring 5 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 13:00–18:00 i Abidjan svarer til 09:00–14:00 i New York. Tidsforskellen mellem Abidjan og London er 1 time. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med London i omkring 8 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 09:00–17:00 i Abidjan svarer til 10:00–18:00 i London. Tidsforskellen mellem Abidjan og Tokyo er 9 timer. Normal arbejdstid overlapper slet ikke med Tokyo, så møder kræver et tidligt eller sent tidspunkt på den ene side. Samme tidszone bruges også af byer som Reykjavik, Casablanca, Accra. Med disse tidsforskelle i baghovedet er det lettere at planlægge opkald og rejser til og fra Abidjan.
Abidjan (Elfenbenskysten) har omkring 5,6 mio. indbyggere. I dag er der omkring 12,1 timers dagslys: solopgang kl. 06:03, solnedgang kl. 18:08. Denne tidszone ligger fast på UTC+0 året rundt – der er ingen sommertid. Den ligger på den nordlige halvkugle, omtrent 5° nord for ækvator. Der er højrekørsel.
Flag
Elfenbenskysten
Hovedstad
Yamoussoukro
Kontinent
Afrika
Tidszone
GMT · Africa/Abidjan
Koordinater
5,36°N, 4,01°V
Valuta
XOF (CFA)
Landekode
+225
Kørselsside
Højre
Halvkugle
Nordlige
Sprog
fransk
Målesystem
Metersystemet
Vidste du det?
Abidjan er bygget omkring Ébrié-lagunen og forbundet med broer, og dens St Paul's Cathedral hænger i stålkabler fra en enkelt skrå pylon – tegnet af Aldo Spirito og indviet af Johannes Paul II i 1985.
Uret: I Abidjan gælder UTC+0. Côte d'Ivoire producerer omkring 40 % af verdens kakao, og en stor del af den udskibes gennem denne havn og gennem San-Pédro, verdens største kakaohavn.
Abidjan ligger på 4.0° V. Tidszonen UTC+0 tager udgangspunkt i nulmeridianen (0°). Forskellen på 4.0° betyder, at uret går omkring 16 minutter foran solen: solmiddag falder omkring 12:16 i stedet for kl. 12. Zonen bruger UTC+0 hele året – her er ingen sommertid.
Den længste dag i 2026 er 22. juni med 12 t 26 min dagslys. Den korteste er 22. december med 11 t 49 min. Forskellen er 37 minutter. Få grader fra ækvator ændrer dagens længde sig knap gennem året.
Den tidligste solopgang og den seneste solnedgang falder ikke på den længste dag. I Abidjan står solen tidligst op den 24. maj kl. 06:01, mens den seneste solnedgang først kommer den 20. juli kl. 18:34. Tidsækvationen adskiller dem: Jordens elliptiske bane og aksehældning flytter solmiddag nogle minutter frem og tilbage i løbet af året.
Himlen forbliver lys et stykke tid efter solnedgang. I Abidjan varer det borgerlige tusmørke omkring 21 minutter ved jævndøgn.
Alle værdier i dette afsnit er beregnet ud fra byens breddegrad, længdegrad og IANA-tidszone med NOAA's solalgoritmer (Spencer, 1971), med en nøjagtighed på omkring ±2 bueminutter under 65° bredde.
Den officielle tidszone i Abidjan (Elfenbenskysten) er Africa/Abidjan; forskellen til UTC er i øjeblikket UTC+0.
Abidjan har anslået 5,6 mio. indbyggere. Byen ligger ved koordinaterne 5.36°N, 4.01°W.
Abidjan har 12 t 26 min dagslys på den længste dag og 11 t 49 min på den korteste, i gennemsnit 12 t 7 min om dagen hen over året.
Solmiddag i Abidjan falder omkring 12:16 i normaltid UTC+0, fordi byen ligger 4.0° fra den meridian, tidszonen bygger på.
En laguneby med en katedral af kabler: Abidjan er bygget omkring Ébrié-lagunen og forbundet med broer, og dens St Paul's Cathedral hænger i stålkabler fra en enkelt skrå pylon – tegnet af Aldo Spirito og indviet af Johannes Paul II i 1985.