| BY | LOKAL TID | Forskel | Snart |
|---|---|---|---|
| London Storbritannien | 01:00 | −3 t | Bliver −4 t den 25. okt. |
| Berlin Tyskland | 02:00 | −2 t | Bliver −3 t den 25. okt. |
| Dubai De Forenede Arabiske Emirater | 04:00 | ±0 t | |
| Tokyo Japan | 09:00 | +5 t | |
| Sydney Australien | 10:00 | +6 t | Bliver +7 t den 4. okt. |
| New York USA | 20:00ons. | −8 t | Bliver −9 t den 1. nov. |
| Los Angeles USA | 17:00ons. | −11 t | Bliver −12 t den 1. nov. |
Jerevan i Armenien bruger UTC+4. Denne tidszone ligger fast på UTC+4 året rundt – der er ingen sommertid. Tidsforskellen mellem Jerevan og New York er 8 timer. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med New York i omkring 1 time om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 17:00–18:00 i Jerevan svarer til 09:00–10:00 i New York. Tidsforskellen mellem Jerevan og London er 3 timer. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med London i omkring 6 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 12:00–18:00 i Jerevan svarer til 09:00–15:00 i London. Tidsforskellen mellem Jerevan og Tokyo er 5 timer. Normal arbejdstid fra 9 til 18 overlapper med Tokyo i omkring 4 timer om dagen. Et godt tidspunkt at mødes: 09:00–13:00 i Jerevan svarer til 14:00–18:00 i Tokyo. Samme tidszone bruges også af byer som Baku, Dubai, Abu Dhabi. Med disse tidsforskelle i baghovedet er det lettere at planlægge opkald og rejser til og fra Jerevan.
Jerevan (Armenien) har omkring 1,1 mio. indbyggere. I dag er der omkring 11,8 timers dagslys: solopgang kl. 06:57, solnedgang kl. 18:46. Denne tidszone ligger fast på UTC+4 året rundt – der er ingen sommertid. Den ligger på den nordlige halvkugle, omtrent 40° nord for ækvator. Der er højrekørsel.
Flag
Armenien
Hovedstad
Jerevan 👑
Kontinent
Asien & Europa
Tidszone
UTC+4 · Asia/Yerevan
Koordinater
40,18°N, 44,51°Ø
Valuta
AMD (֏)
Landekode
+374
Kørselsside
Højre
Halvkugle
Nordlige
Sprog
armensk
Målesystem
Metersystemet
Vidste du det?
Den urartiske fæstning Erebuni blev grundlagt i 782 f.Kr., hvilket gør Jerevan omkring 29 år ældre end Rom og en af de ældste kontinuerligt beboede byer i verden. Grundlæggelsesindskriften er bevaret på en basaltplade.
Uret: I Jerevan gælder UTC+4 året rundt. Bjerget Ararat dominerer byens silhuet og ligger helt inde i Tyrkiet – synligt fra byen, men ikke til at nå derfra.
Jerevan ligger på 44.5° Ø. Tidszonen UTC+4 tager udgangspunkt i meridianen 60° Ø. Forskellen på 15.5° betyder, at uret går omkring 62 minutter foran solen: solmiddag falder omkring 13:02 i stedet for kl. 12. Zonen bruger UTC+4 hele året – her er ingen sommertid.
Den længste dag i 2026 er 22. juni med 15 t 2 min dagslys. Den korteste er 22. december med 9 t 18 min. Forskellen er 5 t 44 min. Det er det breddebælte, hvor forskellen mellem sommer- og vinteraftener er tydeligst.
Den tidligste solopgang og den seneste solnedgang falder ikke på den længste dag. I Jerevan står solen tidligst op den 15. juni kl. 05:32, mens den seneste solnedgang først kommer den 29. juni kl. 20:35. Tidsækvationen adskiller dem: Jordens elliptiske bane og aksehældning flytter solmiddag nogle minutter frem og tilbage i løbet af året.
Himlen forbliver lys et stykke tid efter solnedgang. I Jerevan varer det borgerlige tusmørke omkring 27 minutter ved jævndøgn, og op til 33 minutter ved solhverv.
Alle værdier i dette afsnit er beregnet ud fra byens breddegrad, længdegrad og IANA-tidszone med NOAA's solalgoritmer (Spencer, 1971), med en nøjagtighed på omkring ±2 bueminutter under 65° bredde.
Den officielle tidszone i Jerevan (Armenien) er Asia/Yerevan; forskellen til UTC er i øjeblikket UTC+4.
Jerevan har anslået 1,1 mio. indbyggere. Byen ligger ved koordinaterne 40.18°N, 44.51°E. Byen er hovedstaden i Armenien.
Jerevan har 15 t 2 min dagslys på den længste dag og 9 t 18 min på den korteste, i gennemsnit 12 t 12 min om dagen hen over året.
Solmiddag i Jerevan falder omkring 13:02 i normaltid UTC+4, fordi byen ligger 15.5° fra den meridian, tidszonen bygger på.
Ældre end Rom: Den urartiske fæstning Erebuni blev grundlagt i 782 f.Kr., hvilket gør Jerevan omkring 29 år ældre end Rom og en af de ældste kontinuerligt beboede byer i verden. Grundlæggelsesindskriften er bevaret på en basaltplade.